mandag, 20 november 2017

  • 4
  • 1
  • 2
  • ophold1
  • 7
  • 3
  • ophold2
  • ophold3
  • 6
  • dyk6

Vi har været på togt rundt i Danmark med Dynekilen hen over sommeren.

 

 

I skolens speedbåd trænes dagligt navigation, søfartsregler og sikkerhed til søs. Der trænes fra- og tillægning, ottetaller og mand-over-bord øvelser og ikke mindst vindens virkning. Gennem træning igen og igen oparbejdes rutinen, således at eleven bliver i stand til at mestre speedbåden, mens andre elever lærer at komme op på vandskiene eller kneeboardet. En fantastisk træning i samarbejde og respekt, som unægteligt hænger sammen. Der er altid nye udfordringer og vi er allerede spændt på om vi kan slå sidste års rekord, hvor vi fik 6 mand op på vandski på èn gang!

En ny gruppe elever er atter i gang med at tage deres første dykkercertifikat under Padi systemet. De er i gang med OWD (Open Water Diver), hvilket betyder at de må dykke ned på 18 m. Gennem introduktionsvideoer får eleverne indsigt i dykkerudstyret, kroppens fysiologi, forholdsregler ved dykningen, kommunikation under vandet og det altafgørende samarbejde. Efterfølgende går eleverne i gang i praksis, hvor de i skolens dykkerlokale finder det udstyr, som passer dem.  Turen er derefter gået til Kolding Dyk, hvor de har lavet de påkræve- de øvelser i bassin for at klargøre sig til dykning i åbent vand.

 

maritim2Eleverne har haft deres første dyk i åbent vand i Flensborg Fjord. En ny fascinerende og udford-rende verden mødte dem, og de er nu bare klar til at opleve mere. Både den fantastiske fauna og flora gjorde stort indtryk, men også havets kræfter gav en naturlig respekt.

 

Sommerprogrammet på Småskolen Søgårdhus foregår i år på Bornholm . En gruppe sejler til Bornholm i vores sejlende klasseværelse, Viking, en 47” Fænø motorsejler og en anden gruppe i vores rullende klasseværelse, camperen. Basen er lagt og udfra denne vil oplevelser og udfordringer tages gennem sommeren. OWD´erne skal færdiggøre deres dyk, AOWD´erne (Advanced Open Water Diver) skal ligeledes, hvor de bl.a. skal ud på spændende vragdyk. AOWD´erne kan foretage dyk helt ned på 30 m. En tredje gruppe er i gang med at uddanne sig til rescue Diver – så der vil køre intensive dykkerkurser hele juli måned.

Turen gik i første omgang til ”Shiefhebewerk Sheerbreck”. Her så vi, hvorledes de fragtede flodbåde op og ned i store ”badekar” (50m x 18m). Det var et ganske imponerende syn, hvorledes man med kontravægte kunne hæve og sænke disse enorme ”badekar” med skibe ombord.

Herefter gik turen til Wolfsburg. Vi startede med at tage i et af Nordtysklands største badeland. Her var der både bølgebassin, 2 vandrutchebaner, boblebad, 50 meter svømmebassin, 1, 3 og 5 meter vipper samt mulighed for at svømme uden for i et strømbassin, alt i alt en rigtig fed oplevelse.

Så gik turen til Autostadt, som er VW koncernens bil by.Et af turens hovedformål – her kunne man se de forskellige mærker som VW ejer - Seat, Audi, Bentli, Skoda, Bugatti og naturligvis VW. Hvert mærke har sit eget hus, som i sig selv er et kunstværk. Autostadts kendetegn er de to 45 meter høje tårne, som står og troner i området. De to tårne kan indeholde 748 biler tilsammen. Tårnene bruges som magasin til udleveringen af biler, der er købt og som ønskes afhentes i Autostadt. Der udleveres ca. 500 biler om dagen i Autostadt. Vi var på en rundtur i bus på selve fabrikken, som er den største fabrik i Europa. Selve området er omkring 6 km2. Den største fabrikshal er 2,6 km lang og 300 meter bred, en anden er 1,3 km lang og 300 meter bred. Fabrikken bruger så meget el at den har sit eget kulkraftværk. Hvis man tog det samlede areal, som er under tag kan man dække Monaco. Vi så, hvorledes bilerne blev malet og hvordan al svejsning næsten blev udført af robotter. Der var enkelte svejsninger, som stadig skulle udføres af mennesker, idet robotterne ikke kunne komme til. Al blik som bruges i produktionen ankommer på enorme ruller. Disse skæres så ud i passende stykker og presses så til den form, som man skal bruge. Motor, gearkasse og undervogn kommer fra en anden fabrik og samles så her.

Det er næsten Nytår, og vi alle er klar til Norge: tingene er pakket, madpakker fordelt, stemningen er i top, kaffekanderne er fyldte. Efter at have kørt hele natten gennem Danmark, Sverige og Norge, kommer vi endelig til et smukt hotel i Hornsjø, Norge. Hornsjø er et højt bjerghotel, beliggende 1 km fra Olympic Lillehammer med traditioner tilbage til det 19. århundrede. Det skal være vores hjem i en uge, så vi er glade for at finde ud af at værelserne er rummelige, madmenuen lyder bekendt, og varm sauna og swimmingpool der altid er åben. Hvad kunne være bedre!

abbas-ski-2011

 

Elitesmiley

Se vores tilsynsbesøg ved at klikke på billedet.

Arbejdstilsynet

Se vores seneste besøg af arbejdstilsynet

Støt børns vilkår

Støt Børns Vilkår