Søndag, 15 December 2019

Min tid på Søgårdhus - Abdighani Ibrahim

Onsdag, 01 Juni 2011 02:00

Min tid på Søgårdhus


Jeg startede på Søgårdhus for ca. 3 år siden. Dengang var jeg en værre én, hvor jeg kun tænkte på at ryge og skabe problemer og det blev ved og ved, indtil jeg selv fandt ud af, hvad min fremtid gik ud på. Der
fandt jeg ud af, hvilken vej jeg skulle tage.
Jeg blev nødt til at prøve at komme ind og sidde på sikret afdeling, førend jeg kunne ændre mig. Det gjorde jeg så ikke i starten, da det eneste jeg tænkte på inde på den sikrede, var at jeg bare ville ud fra det sted og komme tilbage, hvor jeg bare havde lyst til at blive ved med at fortsætte min kriminalitet.
Jeg må godt nok sige at jeg har prøvet lidt af hvert og jeg ved hvordan det føles i længden. Jeg begyndte først og tænke mig rigtig godt om, da jeg kom på Småskolen Søgårdhus. Det var virkelig kun her jeg følte at
jeg kunne ændre mit liv.

 

 Jeg kom ind her, som en lille dreng på 13 år, som slet ikke vidste et ord om, hvad der forgik her. Jeg havde kun panik over at jeg skulle starte på et nyt sted. Men kun få måneder efter fandt jeg ud af at var et godt
Abdi på vandskihus, hvor jeg fik så meget støtte og hjælp af Tom Madsen, som er lederen her på Søgårdhus og Berit Johannsen. De forstår bare èn, hvordan man har det og de bliver bare ved med at kæmpe for de problemer man har og de vil slet ikke opgive før problemet er løst. Selvfølgelig er det ikke så nemt, som man tror det er. Det kommer an på, hvilke problemer det er og hvor stort det er før det kan løses. Men de kæmper bare for de personer, som virkelig har problemer.

Og dem som har lyst til at få hjælp kan få den – for der står Tom Madsen og Berit Johannsen klar til at hjælpe.
Jeg tænkte først og fremmest på, hvor svært det her ville blive ‐ at skulle stå der og være klar til eksamen.
Jeg tænkte virkelig på om jeg kunne nå det på så kort tid, men jeg har øvet og øvet og fået så meget hjælp, der skulle til for at være klar. Selvfølgelig var lærerne lidt strenge og de skulle virkelig presse mig for at nå denne her dag.

Jeg er kun glad for at de gjorde det, fordi takket være dem har jeg kunnet tage min eksamen. Uden dem var jeg ikke nået så langt, men selvfølgelig også med min egen indstilling er det lykkes. Jeg fik 02 i mundtlig dansk og 02 i engelsk. Det er jeg rigtig glad for, når jeg tænker på at jeg kun var i 5. klasse i starten af skoleåret.
Takket være Søgårdhus og de bedste folk der findes her, der kun gider og hjælpe andre og forstår andre, er jeg så skide stolt over mig selv at kunne stå her og fortælle, hvordan jeg har haft det sammen med jer. Dette her minde vil fortsætte i pænt lang tid ‐ det jo ikke noget, man glemmer. Og det er svært at tænke at man skal flytte herfra. ”Hold da kæft ‐ det jo den største joke, jeg har hørt ‐ at smutte fra det ene sted, hvor jeg har haft det så godt. ”

Jeg takker virkelig!

 

Skrevet af Abdighani Mohamad Ibrahim, Juni 2011

Abdis beretning i PDF.

 

Elitesmiley

Se vores tilsynsbesøg ved at klikke på billedet.

Arbejdstilsynet

Se vores seneste besøg af arbejdstilsynet

Støt børns vilkår

Støt Børns Vilkår