Syd
§66 stk. 1 nr. 5 samt §107
Nord
§66 stk. 1 nr. 5 samt §107
Skibene
Intern-/dagskole
Der er fokus på alsidig læring, med den enkelte unges potentialer og kompetencer i centrum.
På Søgårdhus betegner vi alle som lærere.
Alle har noget at lære fra sig.
Alt i livet er en læreproces.
Vi lære (EDU) alle bedst i trygge omsorgsfulde (CARE) omgivelser.
Tiden på Søgårdhus er således gennemsyret af læring og omsorg, EDUCARE.
Vores pædagogiske fundament er eklektisk, da vi bruger en bred vifte af pædagogiske tilgange, som vi tilpasser med udgangspunkt i den enkeltes særlige vekslende behov og forudsætninger.
Vi anvender mest en systemisk jeg-støttende relationspædagogik.
Systemisk tankegang er først og fremmest optaget af relationer mellem mennesker. Vi og alle andre er en del af hinandens skæbne. Vores psykiske liv og velbefindende er afhængig af, at vi trives i omsorgsfulde og nærværende relationer.
Vores hverdag er baseret på respekt, anerkendelse, rummelighed og dialog.
Vi mener det er alfa og omega at give den enkelte unge den CARE der ofte har manglet igennem dennes opvækst.
Omgangen med den enkelte unge er præget af individuelle aftaler og mål, og vores dagligdag er præget af grænsesøgende programflader og oplevelser igennem vores maritime profil, gode rammer for fart og spænding samt spændende rejser der udvider og åbner den unges horisont. Dette skal hjælpe, støtte og motivere den unge til nærmeste udviklingszone bogligt, fagligt og socialt. Dette mener vi, er den bedste måde at støtte og stimulere den unge til at opbygge varig tro på eget værd, og tage ansvar for egen udvikling, også efter Søgårdhus.
På Søgårdhus arbejder vi ud fra, at vores medarbejdere kan se bagved den unges adfærd og se muligheder fremfor begrænsninger. Vores opgave er at finde et fælles tredje og få skabt en hverdag omkring den unge, hvor fundamentet for arbejdet og fremskridtet ligger i tilliden mellem de voksne og de unge.
Derfor arbejder vi også udfra følgende tilgange og metoder:
- Struktureret og tydelig pædagogik
- Relationspædagogik
- Spejling
- Piktogrammer og lignende visuel pædagogik, for dem som profiterer af dette.
- Arbejde målrettet med de unges kompetencer og potentialer (Nordic-PAS)
- Fælles oplevelser bl.a som grundlag for relationsarbejdet
- Tæt forældre / familiesamarbejde.
Individuel tilgang
Vi arbejder med høj grad af faglighed og har en individuel tilgang til de unge. Vi tilpasser vores pædagogiske rammer i forhold til den enkelte unge og har for øje, at målgruppen er differentieret, og at vi derfor skal kunne arbejde forskellige med de muligheder, forhistorier, valg og barrierer, som hver ung har med sig.
Klare regler i dagligdagen
Metoden er dialogbaseret med en anerkendende tilgang og med stor fokus på lige dén form for pædagogik, som bør tilpasses den unge jf. ovennævnte metoder. Dette i tydelige rammer, hvor personalet sætter dagsorden, hvor der er klare regler i dagligdagen, og der er tilrettelagt et dagsprogram for hver af de unge; dette enten i samarbejde med PPR, UU eller Jobcenteret; alt afhængig af den unges alder og formåen.