Syd
§66 stk. 1 nr. 5 samt §107
Nord
§66 stk. 1 nr. 5 samt §107
Skibene
Intern-/dagskole
Der er fokus på alsidig læring, med den enkelte unges potentialer og kompetencer i centrum.
På Søgårdhus er noget af det første vi laver sammen med dig en udviklings- og uddannelsesplan.
Søgårdhus program hjælper dig til at få øjnene op for de mange muligheder, du har på stedet. Her kan du starte på din fremtidige uddannelsesplan. Skal du være elev på skolen, laves din udviklings- og uddannelsesplan enten sammen med personalet på stedet eller i samarbejde med f.eks. UU i Kolding.
På skolen kan du deltage i skolens sociale aktiviteter i f.eks. sport, håndværk, gartneri, hjemkundskab og sejlads. Du har også mulighed for at være med på vores rejser.
Hvad skal du?
Din opgave er at stå op om morgenen, at gå i seng om aftenen til ordentlig tid – og følge dit program. Din opgave er også at komme til tiden og ikke nok med det: Du skal være aktiv i dit program. Det betyder også, at du ikke må drikke alkohol, mens du er på Søgårdhus eller på vej til og fra Søgårdhus. Det betyder også, at du ikke må ryge hash eller tage andre stoffer.
Hvad skal vi, som arbejder på Søgårdhus?
Vores opgave er, at lave et godt program med brug af alle de mange erfaringer, vi har som lærere, pædagoger og erfarne voksne. På Søgårdhus har du en kontaktlærer, som snakker med dig om din udvikling og din adfærd og sammen med dig lægger planer for, hvordan det hele bliver bedst. Din kontaktlærers opgave er at være talerør for dig, så du aldrig brænder inde med problemer uden at finde deres løsning.